Udgivelser

Cirkelørkenens Hemmelighed

forside cirkelorkenens hemmelighed

Af Kristoffer Jacob Andersen

Fantasyroman der er så fed, at den både kan læses af store børn og unge.

Der er noget galt. Jorden er syg, og landet forvandles langsomt til ørken. Ingen ved hvad de skal stille op, og herskerne afviser alle spørgsmål, så drengen Lasser vælger at tage sagen i egen hånd. Han drager afsted for at finde sygdommens kilde og opdager, at ørkenen ikke er det eneste problem. Fra den syge jord rejser de døde sig og angriber de levende.
Langsomt finder Lasser svar og forbundsfæller i kampen for overlevelse. Men er det nok til at stoppe sygdommen?
Kan Lasser stoppe en hær af levende døde og det der er værre?

Cirkelørkenen er en klassisk fantasy roman, men den foregår i et tempo og har en humanisme som kendes fra bøger som Harry Potter og tv serier som Game of Thrones.
Cirkelørkenens univers er sammensat, så både den stærke tiårige læser og unge vil blive godt underholdt. Samtidigt er det en historie som både vækker eftertanke og mulighed for at fantasere videre i Lassers verden.

Om forfatteren:
Kristoffer Jacob Andersen har indenfor den sidste række år slået sit navn fast med bøger som Erik Jernhånd og Omega Waffe. Han er en forfatter der primært bevæger sig indenfor de fantastiske genrer, med et tvist af humor og humanisme. Kristoffer er en forfatter der har begejstret mange læsere og efterhånden som hans ry vokser, har han potentiale til at blive en af de nye store børne- og ungdomsforfattere.

Cirkelørkenens hemmelighed
Forfatter:    Kristoffer Jacob Andersen
Forside:      Tom Kristensen
Udstyr:        394 sider, softcover
Pris:             kr. 299,- inkl moms
Udgivelse:     01.06.2015

Bestil dit eksemplar

eller tig dit lokale bibliotek om at få den på hylderne.