Udgivelser

Mare, Mare Minde

MaremaremindeOms

Teddy Vork

Rrrrrrrrrrr.
Peter krøllede sig sammen. Noget havde kradset mod undersiden af madrassen. Det var alt for let at forestille sig en lang negl.
Løb!
Kom ud.
Men så ville han ikke have dynen som skjold. Så kunne det tage ham.
Et hæst hæ.
Et grin? Eller måske ikke helt et grin, men en tung udånding …
Peter skal sove, så hans syge hjerte kan få ro. Men han kan ikke falde i søvn. Han er bange for mørket. Bange for de væsner, der vil skræmme ham ihjel.
Peter får uventet hjælp af en af hovedpersonerne fra sin yndlingshistorie. Men det er langtfra sikkert, at det er nok til at redde ham. For der er mægtige kræfter, som ikke ønsker, at Peter skal sove … men i stedet sove ind.
Advarsel fra redaktøren
Som børnebogsredaktør er det mit job at udvælge bøger til udgivelse, og til tider får man manuskripter mellem hænderne, hvor man uvægerligt tænker: ”Det her er godt, men er det for grumt til børn?” Svaret er svært, men den bedste besvarelse findes i en anekdote fra Neil Gaiman. Han havde afleveret manuskriptet til Coraline, og hans redaktør var meget i tvivl, om det var for grumt til børn, så hun testlæste det for sin datter. Halvvejs lukkede hun bogen og spurgte sin datter: ”Er det for grumt? Skal jeg stoppe eller læse videre?” Datteren svarede med fast stemme: ”Læs videre”, og så blev det til en børnebog. Senere snakkede Neil med redaktørens datter, og det viste sig, at hun var blevet skræmt fra vid og sans, men: ”Jeg måtte høre hvad der skete.”
Nu er du advaret. Læs videre på eget ansvar.

Mare, Mare Minde

Forfatter:

Illustrator:

Udgivelse:

Teddy Vork

Thomas Hjorthaab

 Sommer 2017

Bestil dit eksemplar

eller tig dit lokale bibliotek om at få den på hylderne.